Destination Limfjorden

Når lokale produkter bliver til gastronomi

En særlig aften for dig, der er nysgerrig på lokalt håndværk, gode råvarer og på, hvad der sker, når bryggeri, mejeri og restaurantkøkken mødes.

Dates and times

24 SeptemberThursday
05:00 PM–09:30 PM
My partner, Friends
Når lokale produkter bliver til gastronomi
Events
Photo: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter

Get directions

Humlevej 32

7800 Skive

Get directions
Loading map...

Når lokale produkter bliver til gastronomi

Rundvisning hos Hancock og 4-retters middag på Ballast

Den 24. september inviterer Hancock og Thise til en helt særlig aften, hvor to stærke lokale producenter mødes i en gastronomisk oplevelse skabt af Restaurant Ballast.

Aftenen begynder med en rundvisning hos Hancock, hvor gæsterne kommer tættere på bryggeriet, produktionen, håndværket og historien bag både øl og sodavand.

Herefter står Restaurant Ballast for aftenens gastronomiske oplevelse med snacks og en 4-retters menu. Køkkenet tager udgangspunkt i produkter fra både Hancock og Thise og sammensætter en menu, hvor blandt andet øl, sodavand, oste, fløde og smør bliver brugt på nye og spændende måder.

Som en del af forberedelserne eksperimenterer Restaurant Ballast allerede med produkterne. Blandt andet er en Blå Grubé fra Thise blevet modnet med Gambrinus Dark fra Hancock, så øllets mørke og maltede karakter får tid til at arbejde sammen med ostens kraftige og cremede smag.

Det er netop denne form for møder mellem produkterne, der bliver udgangspunktet for aftenens menu. Gennem snacks og fire retter vil Restaurant Ballast fortolke produkterne og vise, hvordan bryggeri og mejeri kan mødes i køkkenet på nye og overraskende måder.

Det bliver ikke en traditionel øl- og ostesmagning, men en gastronomisk aften, hvor produkterne bliver arbejdet ind i retterne og samlet til en helstøbt menu skabt særligt til denne aften.

Der er kun plads til 32 gæster, så aftenen bliver en eksklusiv oplevelse med mulighed for at komme helt tæt på både produkterne, producenterne og gastronomien.

Praktisk information

Dato: 24. september
Antal pladser: Maks. 32 gæster
Pris: 599 kr. pr. person
Inkluderet: Rundvisning hos Hancock, snacks og 4-retters menu tilberedt af Restaurant Ballast

En særlig aften for dig, der er nysgerrig på lokalt håndværk, gode råvarer og på, hvad der sker, når bryggeri, mejeri og restaurantkøkken mødes.

En del af Maddage ved Limfjorden

Arrangementet er en del af Maddage ved Limfjorden, der finder sted den 23.-25. september 2026. Tre dage med unikke gastronomiske oplevelser, hvor lokale råvarer, passionerede værter og særlige steder ved Limfjorden danner rammen om madoplevelser ud over det sædvanlige.

Book din plads allerede nu, og glæd dig til en aften, hvor gode smagsoplevelser, lokale producenter og passion for gastronomi skaber minder, der varer længe efter den sidste servering.

Last updated by:Destination Limfjordeninfo@destinationlimfjorden.dk