Julegaveideer
Hvad med at give en julegave i år, som varmer ekstra meget - en julegave som man sjældent glemmer og som er med til at skabe gode minder, sammen.
Julen er den dejligste tid på året fyldt med hygge, nærvær, glæde og masser af julelækkerier. Her finder du inspiration til julemarkeder, juleshopping, juleoplevelser og masser af julegaveideer i Limfjordslandet.
Vi har igen i år lavet en online julekalender, hvor du kan vinde fede præmier hver dag i december, helt frem til den 24. december. Du skal blot gennemføre dagens spil og så er du med i lodtrækningen.
Og ikke nok med det, så har alle der spiller (og vinder) mulighed for at vinde den store hovedpræmie. Hovedpæmien sponsoreres af Skive Fjord Camping og VisionKayak og er et forlænget weekendophold (3 nætter) for op til 5 personer i deres luksushytter, inkl en guidet tur i glaskajakker.
Tilmeld dig vores julekalender allerede nu og få en reminder hver dag i din mailboks, med link til dagens låge. Du kan tilmelde dig vores julekalender via linket her: TILMELD JULEKALENDER
Du kan læse mere om vores online julekalender samt vores præmier på Destination Limfjordens Julekalender side.
Ikke mere snak! Klik på billedet nedenfor for at komme direkte til spillet. (Linket bliver aktivt 1. december 2022)
GLÆDELIG JUL!
Glæd dig til en ekstra festlig december, når vi skåler julen ind med en Øl & Østers Julekalender, som bliver filmet i 24 små afsnit.
To østers-eksperter og en vært vil tage dig igennem 24 øl og andre flydende lækkerier fra vores lokalområde, hvortil de skal smage/tilberede østers. Det hele bliver filmet i 24 små afsnit, som bliver lagt ud fra 1. december og frem til den 24. december.
Og ikke nok med det, så har du mulighed for at vinde de 24 flydende lækkerier fra vores lokalområde INKL. en Morsø Grill (Morsø Forno Gas – Piccolo).
Du kan læse mere om vores Øl & Østers Julekalender ved at klikke på billedet nedenfor.
Gør dine julekøb i en af Limfjordens hyggelige byer - Struer, Skive og Nykøbing Mors. Her finder du butikker for enhver smag - lige fra sko, tøj og boliginteriør til genbrugsguld og unik kunst. Og ved at handle direkte i butikker, støtter du også det lokale samfund – og det er godt for butikkerne og for samvittigheden.
Nogen gange er en dag bare ikke nok. Book derfor en overnatning i Limfjordslandet med din partner, din familie eller en god veninde, og få mere tid til nærvær, ro, hyggelige cafebesøg, juleshopping og flere oplevelser.